Vilkår for køb og medlemskab i SuppsToGo. Ved at oprette konto eller gennemføre et køb accepterer du betingelserne.
Opdateret 9. november 2026
1. Sælger
SuppsToGo / Growth & Glow, Ramsherred 1C, 4700 Næstved, CVR 42752703. Telefon: +45 61 43 69 09. Ordrer: ordre@suppstogo.dk. Support: kontakt@suppstogo.dk. Firma: kontakt@growthandglow.eu.
2. Priser og betaling
Alle priser er i DKK og inkl. moms, medmindre andet står. Gæster betaler 35 kr. i fragt ved forsendelse og 25 kr. ved afhentning — ikke begge på samme tid. Medlemmer betaler 0 kr. i fragt og pakkegebyr. Betaling sker via Stripe. Aftalen er indgået, når betalingen er godkendt.
3. Levering og afhentning
Levering i Danmark typisk 1–2 hverdage. Afhentning sker på Ramsherred 1C, 4700 Næstved.
4. Medlemskab
Medlemskab er en fast periode, der betales én gang. Det fornyes ikke automatisk. Når perioden udløber, ophører fordelene. Det er ikke et løbende abonnement. Alle medlemmer får fri fragt, fri afhentning og adgang til Rest. Outlet er fra Plus. All-In og Firma får desuden automatisk Outlet-drop 50–70 % (pr. drop, ikke pr. produkt) og Smart Refill. Firmaaftale kræver firmanavn.
5. Fortrydelse og retur
Du har 14 dages fortrydelsesret på fjernsalg. Vi giver derudover 30 dages retur på uåbnede varer i original emballage. Åbnede kosttilskud, madvarer og hygiejnevarer kan som udgangspunkt ikke returneres. Medlemskab kan fortrydes inden 14 dage, hvis perioden ikke er brugt til køb med medlemsfordele. Skriv til ordre@suppstogo.dk, eller brug standardfortrydelsesformularen nedenfor.
5a. Standardfortrydelsesformular
Standardfortrydelsesformular
(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til:
SuppsToGo / Growth & Glow
Ramsherred 1C, 4700 Næstved
E-mail: ordre@suppstogo.dk
Telefon: +45 61 43 69 09
Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*):
Bestilt den (*)/modtaget den (*):
Forbrugerens navn (forbrugernes navne):
Forbrugerens adresse (forbrugernes adresse):
Forbrugerens underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir):
Dato:
(*) Det ikke relevante udstreges.
Udskriv eller hent formularen
6. Reklamation
Du har 24 måneders reklamationsret efter købeloven, hvis varen er mangelfuld. Kontakt os med ordrenummer og en kort beskrivelse.
7. Lager og aflysning
Varer sælges mens lager haves. Hvis en vare ikke kan leveres, refunderer vi det beløb, du har betalt for den.
8. Lov og værneting
Dansk ret gælder. Er du forbruger, kan du klage til Center for Klageløsning / Forbrugerklagenævnet via forbrug.dk, hvis betingelserne er opfyldt. Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.